Annoncering af nyt produkt: cBrain Process Platform
19. maj 2008
cBrain Process Platform
cBrain Process Platform er et bibliotek af softwarekomponenter (”software byggeklodser”) og tilhørende værktøjer, der gør det nemt at bygge softwareløsninger, som understøtter forretnings- og vidensprocesser.
cBrain noterer, at både private og offentlige virksomheder i stadig stigende grad efterspørger IT-løsninger, som kan anvendes i forbindelse med optimering og omlægning af forretnings- og vidensprocesser.
cBrain har gennem en række år opbygget en solid viden inden for dette område, og gennem annoncering af ”cBrain Process Platform” har cBrain yderligere styrket sin position som leverandør af IT-løsninger til procesunderstøttelse.
Understøtter tværgående processer
cBrain noterer, at mange virksomheder og brugere har problemer i hverdagen, fordi de anvender forskellige typer af software, som ”ikke kan tale sammen”. Dette betegnes ofte ”software integrationsproblemer”.
cBrain Process Platform indeholder byggeklodser, som gør det muligt at bygge softwareløsninger, der understøtter processer på tværs af virksomheden, hvorved integrationsproblemerne kan reduceres markant og ofte helt fjernes.
cBrain Process Platform omfatter et stort antal komponenter (”byggeklodser”), som understøtter udvikling af løsninger på tværs af de softwarekategorier, der traditionelt betegnes:
- Document Management
- Case Management/E-Government
- Role & Access Management
- Business Process Engine/Workflow management
- Business Administration
- Community Service & Management
- Enterprise Web Content Management
Komponentbiblioteket er således meget bredt. Det betyder blandt andet, at platformen kan bruges til at udvikle en ny type af IT-løsninger, ofte betegnet ”proces-baserede” løsninger (”composite applications”), som direkte understøtter virksomhedens tværgående forretnings- og vidensprocesser og den enkelte brugers behov.
cBrain Process Platform gør det således muligt at bygge IT-systemer, som er mere brugervenlige end traditionelle IT-løsninger, og som samtidig gør det muligt for virksomheden at høste betydelige effektiviseringsgevinster gennem procesoptimering.
Komponenter fremmer forretningsudviklingen
cBrain noterer endvidere, at eksisterende IT-systemer ofte hæmmer forretningsudviklingen, fordi de eksisterende IT-systemer er svære at ændre og dermed ”låser virksomheden fast”.
Softwareløsninger, som er baseret på komponenter (”byggekodser”), er normalt meget nemmere at vedligeholde og videreudvikle end traditionelle softwareløsninger, fordi enkelte komponenter kan tilføjes, udskiftes og ændres, uafhængig af resten af IT-systemet.
Det betyder, at den nye type af komponent-baserede løsninger, som kan udvikles med cBrain Process Platform, understøtter en mere effektiv og fleksibel forretningsudvikling, samtidig med at der kan opnås løbende besparelse på IT-budgettet i form af reducerede udgifter til vedligeholdelse og videreudvikling.
Download produkt note her
For yderligere information kontakt
Yderligere information:
Anne Dorthe Hermansen, IR
Telefon: +45 4011 8608
e-mail: adh@cbrain.dk